Julekoncert: Paradyme Duo - med band
Der er lagt op til en aften med både store smil, julestemning og musikalsk nærvær, når Paradyme Duo indtager Støberihallen i Hillerød fredag den 11. december sammen med et lille band og sangere.
Efter 10 år med Paradyme Duo er Reg og Andreas stadig ikke færdige med at synge julen ind. De er tilbage i Hillerød med deres traditionsrige årlige julekoncert. Med sig har de også fløjtenist Tine Karlshøj-Andersen og den unge sanger Zophia. Programmet bliver en blanding af velkendte danske og engelske juleklassikere og Paradyme Duos egne fortolkninger og julesange. Andreas Flensted sidder ved flyglet, mens han og Reg sammen skaber det vokale samspil, som er duoens kendemærke. Julen er naturligvis omdrejningspunktet, men koncerten har også et bredere musikalsk indhold, der bindes sammen af små fortællinger og hyggelig caféstemning. Publikum kan forvente en aften med både gåsehud, latter og festlighed.
Paradyme Duo 10 års jubilæum
De to musikere har nu spillet sammen i hele 10 år, og gennem årene har de opbygget et tæt musikalsk samspil, som har bragt dem rundt til publikum i både Danmark og udlandet. Med humor, varme og begejstring skaber Reg Downey og Andreas Flensted en oplevelse, hvor man som publikum både bliver underholdt og berørt.
Dato:
11-12-2026 - kl. 19:30
Sted:
Støberihallen
Vi samarbejder med Hillerød Kommune
Hillerød Kommunes ressourcer, i form af bygning, faciliteter og personale, tilknyttet Støberihallen, skal omsættes til kulturelle arrangementer til glæde for borgere i Hillerød og hele Nordsjælland.
Kontakt os på telefon 72 32 59 51. Kontortid på hverdage ml. 09-16