DE KALDER MIG HEINO - Heino Hansen
Musikforeningen De Røde Veste præsenterer
Heino her. Inden du køber billet til showet, så er det på tide, at jeg trækker en streg i sandet. Til dig der kun kommer fordi du ser mig som et sexsymbol: Jeg vil ikke stå model til det længere. Jeg er komiker, ikke en genstand til glæde for dine øjne. Har haft en mellemlang samtale med Christopher og Tobias Rahim om emnet – og vi har alle 3 fået nok af det. Tag os for kunsten. Med det på plads, kan jeg fortælle lidt om showet ”De kalder mig Heino”. Da der alligevel ikke er mere plads på pokalhylden i køkken-alrummet herhjemme, bliver det showet, hvor det eneste, jeg ikke skeler til, er den form for anerkendelse. Jeg går på scenen iført en kold bajer og det tøj, der ikke lå i vasketøjskurven på dagen – og så laver jeg et show, jeg har drømt om at lave i mange, mange år. Anbefalet minimumsalder: 15 år Anbefalet minimums IQ: 79 ... (og maksimalt 119)
Dato:
17-05-2028 - kl. 19.30
Sted:
Støberihallen
Vi samarbejder med Hillerød Kommune
Hillerød Kommunes ressourcer, i form af bygning, faciliteter og personale, tilknyttet Støberihallen, skal omsættes til kulturelle arrangementer til glæde for borgere i Hillerød og hele Nordsjælland.
Kontakt os på telefon 72 32 59 51. Kontortid på hverdage ml. 09-16