Julekoncert med Søværnets Tamburkorps
Det er efterhånden en tradition, at Søværnets musikalske flagskib, Søværnets Tamburkorps, besøger Støberihallen i Hillerød, når juletiden indtræffer. Og i år er ingen undtagelse! Søværnets Tamburkorps inviterer i år til julekoncert i Hillerød d. 17. december kl. 19:00. Musikken afspejler selvfølgelig juletiden, med alt hvad der dertil hører, i form af både kendt og mindre kendt julemusik. Du kan bl.a. høre traditionelle melodier, nyere julehits og filmusik fra kendte julefilm. Søværnets Tamburkorps Venneforening sælger ved denne lejlighed Gløgg og Æbleskiver før og under koncerten. Vi glæder os til en dejlig aften, med julemusik og god stemning i Hillerød.
GRATIS KONCERT
Dato:
17-12-2025 - kl. 19:00
Sted:
Støberihallen
Vi samarbejder med Hillerød Kommune
Hillerød Kommunes ressourcer, i form af bygning, faciliteter og personale, tilknyttet Støberihallen, skal omsættes til kulturelle arrangementer til glæde for borgere i Hillerød og hele Nordsjælland.
Kontakt os på telefon 72 32 59 51. Kontortid på hverdage ml. 09-16