Torben Chris LatterLIG
Musikforeningen De Røde Veste Præsenterer:
Torben Chris har i årevis været garant for en meget vred, hårdtslående og logisk stemme i danskcomedy. Nu er han klar med sit fjerde onemanshow, der har fået titlen LatterLIG. LatterLIG er ikke et show for sarte sjæle. Det er et show, der tager pis på tidens mest selvhøjtidelige tendenser, politisk korrekte absurditeter og alt det vi andre, der ikke er en del af de konstant krænkede keyboardkrigere på de sociale medier, går og tænker, men ikke tør sige højt. Det har i de sidste 8-10 år ifølge Torben Chris været en hård tid for en mand med hans humor. Folk har taget komik alt for alvorligt, og der har været en tendens til, at politisk korrekthed har kvalt humoren. Torben har til tider måtte tage lange kampe og shitstorms på de sociale medier for at stå fast på sin ret til at gøre grin med tidens ånd, men som han selv siger det: “Hvis en tendens, en lov, eller en politiker er LatterLIG, så må jeg vel godt kalde denne LatterLIG, og da især, når det gøres i joke form”. Showet LatterLIG er grænsesøgende, provokerende og bare hylende morsomt!
Dato:
01-05-2027 - kl. 19.00
Sted:
Vi samarbejder med Hillerød Kommune
Hillerød Kommunes ressourcer, i form af bygning, faciliteter og personale, tilknyttet Støberihallen, skal omsættes til kulturelle arrangementer til glæde for borgere i Hillerød og hele Nordsjælland.
Kontakt os på telefon 72 32 59 51. Kontortid på hverdage ml. 09-16