Ditte & Louise - The angry Art??

Støberihallen mandag d. 12. november 2018 kl. 19.30
 
Komik, show, debat - humor og alvor går op i en højere enhed
 
Oplev en forrygende aften i selskab med to af Danmarks sjoveste, skæveste og skønneste kvinder: Ditte Hansen og Louise Mieritz. 

De to skuespillere gæster Støberihallen til en forrygende og underholdende aften, hvor emner som komik, kønsroller og tabuer tages under kærlig behandling. Det er satire, det er pinligt, det er skrupskørt og det er hamrende sjovt! 
Ditte og Louise tager udgangspunkt i deres samarbejde, partnerskab og deres kreative proces. Komik er blevet kaldt the angry art, og for Ditte og Louise er komik et redskab til at revse og belyse sig selv og samfundet omkring dem, med humor. Deres første spillefilm som får premiere i løbet af efteråret er da også skrevet med en del indignation 

Missionen er frisættelse af kvinden: Hendes krop, adfærd, seksualitet…og humor. 

Kom og oplev Ditte og Louises aktuelle bud på dansk komedie og få svar på dine spørgsmål efter pausen. 
Det er komik, show og debat, hvor humor og alvor går op i en højere enhed.

Praktisk information
Ditte og Louise er aktuelle med deres første spilefilm som har premiere i august